Afhængighed og bivirkninger

Al medicin, uanset hvilken type du tager, har bivirkninger og konsekvenser.

Det kan være svært at adskille abstinenser/seponeringssymptomer, bivirkninger, rebound-effekt og toleranceudvikling, da de har næsten helt identiske symptomer. I praksis er det fuldstændigt ligegyldigt, om dine symptomer skyldes det ene eller det andet fænomen – de skal håndteres på akkurat samme måde, hvis du ønsker at komme ud af medicinen og/eller forblive medicinfri.

Symptomer

To ord – samme betydning

Abstinenser og seponeringssymptomer er det samme. Man bruger ordet abstinenser i forbindelse med brug og ophør af medicin, som er kategoriseret som afhængighedsskabende fx benzodiazepiner og indslumringspiller. Antidepressiva, antipsykotika og antiepileptika er ikke anerkendt som afhængighedsskabende og man bruger derfor ordet seponeringssymptomer ved ophør med medicinen. Men symptomerne er fuldstændigt de samme.

Få øje på de små fremskridt

Det kan være en fordel for nogle at føre et skema over abstinensernes styrke og følge mønstret i de forskellige symptomer. Det kan være meget ensomt og udsigtsløst at stå i en udtrapning og dagene glider ofte sammen. Du mærker ikke de små fremskridt og forledes til at tro, at processen er stationær – at tilstanden aldrig bliver bedre. Ved at føre statistik over symptomerne kan du følge dine symptomers udvikling over tid og dermed hjælpe dig selv til at få øje på de små fremskridt, der altid er der. Vi anbefaler, at du ved ugens afslutning udfylder skemaet. Mange vil så ofte blive positivt overrasket, når de kigger nogle uger tilbage og sammenligner tallene.

Abstinenssymptomer og bivirkninger er i øvrigt fuldstændigt identiske.

Se abstinensskema
Symptomer/Styrke012345678910
Kemisk angst, panik, fobier
Irritabilitet, aggressivitet, vredesudbrud
Kemisk depression, nedstemthed, energiforladt, udmattelse
Søvnbesvær, søvnløshed
Uvirkelighedsopfattelse/jeg er ikke mig selv
Uro og rastløshed
Hukommelses- og koncentrationsbesvær, forvirring
Koordinationsbesvær
Rysten, skælven, sitren
Balanceproblemer, svimmelhed
Muskelkramper, -smerter, -stivhed
Øre-, kæbe- og bihulesmerter
Ufrivillige bevægelser, tics, restless legs
Lyd- og lysfølsomhed
Overfølsomhed for smerte, varme, kulde, stik og berøring
Ændret smags- og lugtesans
Sløret syn/ømme øjne
Hovedpine
Stikkende/brændende/snurrende/myrekryb fornemmelse
Svedeture/hedeture
Mavesmerter, kvalme, appetitløshed
Fordøjelsesproblemer, diarré og/eller forstoppelse
Influenzalignende symptomer
Hallucinationer
Brystsmerter
Hjertebanken, høj puls
Elektriske stød eller lynglimt i hovedet
Humørsvingninger
Hormonelle forstyrrelser
Øresusen/tinnitus
Livagtige drømme/mareridt
Pludseligt udbrud af gråd
Kløe/rødme
Osteklokkefornemmelse
Seksuelle forstyrrelser
Mani, hypomani, eufori
Selvmordstanker

Download abstinensskema

Hvad er bivirkninger?

Bivirkninger er de symptomer, som mange mærker ved opstart af medicinen og som hos nogle fortsætter al den tid, de tager medicinen.

Bivirkninger og abstinenssymptomer er i øvrigt fuldstændigt identiske.

Se oversigt over mulige bivirkninger
  • Kemisk angst, panik, fobier
  • Irritabilitet, aggressivitet, vredesudbrud
  • Kemisk depression, nedstemthed, energiforladt, udmattelse
  • Søvnbesvær, søvnløshed
  • Uvirkelighedsopfattelse/jeg er ikke mig selv
  • Uro og rastløshed
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær, forvirring
  • Koordinationsbesvær
  • Rysten, skælven, sitren
  • Balanceproblemer, svimmelhed
  • Muskelkramper, -smerter, -stivhed
  • Øre-, kæbe- og bihulesmerter
  • Ufrivillige bevægelser, tics, restless legs
  • Lyd- og lysfølsomhed
  • Overfølsomhed for smerte, varme, kulde, stik og berøring
  • Ændret smags- og lugtesans
  • Sløret syn/ømme øjne
  • Hovedpine
  • Stikkende/brændende/snurrende/myrekryb fornemmelse
  • Svedeture/hedeture
  • Mavesmerter, kvalme, appetitløshed
  • Fordøjelsesproblemer, diarré og/eller forstoppelse
  • Influenzalignende symptomer
  • Hallucinationer
  • Brystsmerter
  • Hjertebanken, høj puls
  • Elektriske stød eller lynglimt i hovedet
  • Humørsvingninger
  • Hormonelle forstyrrelser
  • Øresusen/tinnitus
  • Livagtige drømme/mareridt
  • Pludseligt udbrud af gråd
  • Kløe/rødme
  • Osteklokkefornemmelse
  • Seksuelle forstyrrelser
  • Mani, hypomani, eufori
  • Selvmordstanker

Som beskrevet kan medicinen fremkalde kemisk angst (angst forårsaget af medicinen). Generelt kan man sige, at langtidsbrug (mere end 2 ugers brug) i mange tilfælde kan føre til en tilstand som beskrevet i illustrationen nedenfor, hvor den lettere uro kan udvikle sig til panikangst over en kortere eller længere periode.

Udvikling af kemisk angst forårsaget af medicin

Den gode nyhed er, at symptomerne ikke er farlige. Men det ændrer ikke på, at de er møghamrende ubehagelige og kan være meget skræmmende. Dog opfordrer vi altid til sund fornuft. Medicinen får skyld for meget, men kan ikke nødvendigvis klandres for alle symptomer.
Og så er det værd at huske på, at en del mennesker både kan tage medicinen og udtrappe den uden nævneværdige problemer.

Rebound-effekt eller oprindelige symptomer?

Når du ophører med det psykoaktive stof, kan der, udover abstinenser, opstå en såkaldt rebound-effekt eller tilbageslagsvirkning, som kommer til udtryk ved, at det oprindelige problem fx angst, uro, depression, søvnløshed osv. vender tilbage i forstærket form. Det kan være meget svært at skelne rebound-effekten fra de symptomer, du i sin tid havde og som medførte, at du startede på medicinen. Og rebound-effekten giver derfor også meget ofte anledning til, at nogle vælger at starte på medicinen igen eller begynder at selvmedicinere, fordi de fejlagtigt tror, at det oprindelige problem er vendt tilbage.

Rebound-effekten kendetegnes ved, at den ofte opstår pludseligt efter en længere periode med bedring. Og uden udefrakommende årsager, som kan have udløst fx en depression.

Mere medicin for at opnå samme effekt

Toleranceudvikling er et udtryk for, at hjernen har brug for mere og mere medicin for at opnå den samme effekt. Når du ikke giver hjernen det, den kræver, opstår der abstinenser. Og mange oplever derfor, at det kan være svært at vente på næste dosis, da ubehagelige symptomer opstår mellem doserne. For alle medicintyper gælder det, at toleranceudviklingen kan indtræffe fra alt efter få dage, uger til mange måneder og år på medicinen. Også selv på lave doser. Udvikling af tolerancesymptomer i den tidlige fase ses dog oftest ved brug af benzodiazepiner og indslumringspiller.

Toleranceudvikling er ofte = øgede abstinenser

Toleranceudvikling er for mange brugere ensbetydende med abstinenser stort set døgnet rundt. De mærker kun kortvarig lindring i symptomerne efter indtag af deres daglige doser. Efter få minutter eller timer vender symptomerne tilbage for fuld kraft. Mange tror derfor fejlagtigt, at deres smerter, uro, angst eller søvnproblematik er vendt tilbage. Eller er blevet kroniske og at de derfor ikke kan klare sig uden medicinen. Eller at de skal have en højere dosis. I virkeligheden forholder det sig meget ofte omvendt, hvis fx angst- eller søvnproblematikken er opstået eller er blevet forværret pga. medicinen. Så skyldes symptomerne nemlig den kemiske påvirkning, som hjernen har været udsat for og er IKKE et udtryk for, at du ikke kan undvære medicinen.

Bearbejd den grundlæggende problematik

Den grundlæggende problematik, som du i første omgang fik medicinen for, er ikke nødvendigvis forsvundet, da medicinen jo kun virker som symptombehandling og ikke helbredende. Så der kan sagtens dukke nogle ubearbejdede følelser op, når du kommer ud af medicinen. Disse følelser kan du få støtte til at bearbejde gennem forskellige terapiformer. Så hvis du har oplevet, at din angst eller søvnproblematik er eskaleret som illustreret nedenfor, vil det være en indikator på toleranceudvikling.