Abstinenser, ophørssymptomer, bivirkninger og toleranceudvikling

Al medicin, uanset hvilken type du tager, har bivirkninger og konsekvenser. Det kan være svært at adskille begreberne, da de har næsten helt identiske symptomer. I praksis er det fuldstændigt ligegyldigt, om dine symptomer skyldes det ene eller det andet fænomen – de skal håndteres på akkurat samme måde.

Symptomer

To ord – samme betydning

Abstinenser og ophørssymptomer er det samme. Man bruger ordet abstinenser i forbindelse med brug og ophør af medicin, som er kategoriseret som vanedannende fx sove-, beroligende og stærkt smertestillende medicin. Antidepressiva, antipsykotika og antiepileptika er ikke anerkendt som vanedannende og man bruger derfor ordet ophørssymptomer, når man stopper med medicinen.

Man skal derfor være lige så varsom med at udtrappe disse typer medicin.

Abstinensskema

Det kan være en fordel at føre et skema over symptomernes styrke og mønster. Det kan være meget ensomt og udsigtsløst at stå i en udtrapning og dagene glider ofte sammen. Du mærker ikke de små fremskridt og forledes til at tro, at processen er stationær – at tilstanden aldrig bliver bedre.

Skemaet skal ikke nødvendigvis bruges dagligt, men det kan vise et billede af den fremgang der er igennem udtrapningsforløbet. Tag det fx frem en gang hver uge og notér dine symptomer.

0 = ingen symptomer
10 = meget svære symptomer

Du finder abstinensskemaet lidt længere nede på denne side. 

Ved at følge dine symptomers udvikling over tid, kan du hjælpe dig selv til at få øje på de små fremskridt, der altid er der. Mange bliver ofte positivt overraskede, når de kigger nogle uger tilbage og sammenligner tallene. Den gode nyhed er, at symptomerne ikke er farlige. Men det ændrer ikke på, at de er møghamrende ubehagelige og kan være meget skræmmende. Medicinen får skyld for meget, men kan ikke nødvendigvis klandres for alle symptomer. Så er du bekymret over et symptom, så henvend dig til din læge. 

Forsigtighedsprincippet

Nogle mennesker kan udtrappe uden nævneværdige problemer. Vi opfordrer dog altid til at være forsigtig, fordi det kan være svært at stabilisere din tilstand igen, hvis du har forsøgt med en overmodig udtrapningsplan.
Forsigtighedsprincippet indebærer en langsom udtrapning med plads til dosis- og intervalændringer.

Se abstinensskema
Symptomer/Styrke012345678910
Angst, panik, fobier
Irritabilitet, aggressivitet, vredesudbrud
Depression, nedstemthed, energiforladthed, udmattelse
Søvnbesvær, søvnløshed
Uvirkelighedsopfattelse/jeg er ikke mig selv
Uro og rastløshed
Hukommelses- og koncentrationsbesvær, forvirring
Koordinationsbesvær
Rysten, skælven, sitren
Balanceproblemer, svimmelhed
Muskelkramper, -smerter, -stivhed
Øre-, kæbe- og bihulesmerter
Ufrivillige bevægelser, tics, restless legs
Lyd- og lysfølsomhed
Overfølsomhed for smerte, varme, kulde, stik og berøring
Ændret smags- og lugtesans
Sløret syn/ømme øjne
Hovedpine
Stikkende/brændende/snurrende/myrekryb fornemmelse
Svedeture/hedeture
Mavesmerter, kvalme, appetitløshed
Fordøjelsesproblemer, diarré og/eller forstoppelse
Influenzalignende symptomer
Hallucinationer
Brystsmerter
Hjertebanken, høj puls
Elektriske stød eller lynglimt i hovedet
Humørsvingninger
Hormonelle forstyrrelser
Øresusen/tinnitus
Livagtige drømme/mareridt
Pludseligt udbrud af gråd
Kløe/rødme
Osteklokkefornemmelse
Seksuelle forstyrrelser
Mani, hypomani, eufori
Selvmordstanker

Download abstinensskema

Hvad er bivirkninger?

Bivirkninger er de symptomer, som mange mærker ved opstart af medicinen, og som hos nogle fortsætter al den tid, de tager medicinen.

En af bivirkningerne kan være, at medicinen fremkalder angst. Hvis angsten skyldes bivirkninger og ikke abstinenser, vil angsten forsvinde, når du ophører med medicinen.

Bivirkninger og abstinenssymptomer er ofte helt identiske og du kan derfor bruge abstinensskemaet til at identificere dine bivirkninger.

Mere medicin for at opnå samme effekt

Toleranceudvikling er et udtryk for, at hjernen har brug for mere og mere medicin for at opnå den samme effekt. Når du ikke giver hjernen det, den kræver, kan der opstå abstinenser. Og mange oplever derfor, at det kan være svært at vente på næste dosis, da ubehagelige symptomer kan opstå mellem doserne.

Toleranceudviklingen på sove-, beroligende og stærkt smertestillende medicin kan indtræffe efter få dage, uger til mange måneder og år på medicinen. Også selv på lave doser.

Toleranceudvikling er ofte = øgede abstinenser

Toleranceudvikling er for mange brugere ensbetydende med abstinenser stort set døgnet rundt. De mærker kun kortvarig lindring i symptomerne efter indtag af deres daglige doser. Efter kort tid vender symptomerne tilbage for fuld kraft.

Mange fortsætter derfor med at tage medicinen, fordi de stadig har symptomer, som medicinen dæmper mere eller mindre effektivt. Men i mange tilfælde skyldes symptomerne, at du har udviklet tolerance, hvilket betyder, at du faktisk tager din medicin for at dulme de abstinenssymptomer, som tolerancen bevirker.

Mange tror derfor, at deres smerter, uro, angst eller søvnproblematik er vendt tilbage eller er blevet kronisk, og at de derfor ikke kan klare sig uden medicinen og føler behov for en højere dosis.

Angst- eller søvnproblemerne er tværtimod opstået eller blevet forværret pga. medicinen, og symptomerne skyldes den kemiske påvirkning, som hjernen har været udsat for. Symptomerne er derfor IKKE et udtryk for, at du ikke kan undvære medicinen.

Så hvis du har oplevet, at dine symptomer har udviklet sig, som illustreret her under, vil det være en indikator på toleranceudvikling.

Generelt ved man, at langtidsbrug (mere end 2 uger) i mange tilfælde kan føre til toleranceudvikling.